Tilbage til Generalforsamlinger

19. marts 2019

Generalforsamling i Stop Madspild Silkeborg d. 19 marts 2019

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af årsregnskab
  4. Godkendelse af budget
  5. Arbejdsplan for den kommende periode
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
    Fra bestyrelsen er Bente Fuglsbjerg, Sven Pedersen og Merete Fenger på valg. De modtager alle gerne genvalg.
    Derudover skal vi vælge to suppleanter. Basheer Alkaterji modtager gerne genvalg.
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

 

 

Formanden, Anette Svarre bød velkommen til alle, og specielt til Mikael Hasle fra bestyrelsen, som er ved at være ovenpå efter længere tids sygdom.

Ad1.

Kirsten Gammelgaard blev valgt som dirigent og Jytte Erfurt som referent.

Ad2.

Arrangementer m.v. i foreningen i perioden marts 2018 – marts 2019 :

  • Forår 2018 får Silkeborg endelig faste lokaler til uddelingen
  • Forår 2018, besøg af 7 studerende fra Ikast Seminarium. Det resulterede i 2 flotte reklamefilm, som kan ses på foreningens hjemmeside
  • I maj afholdt Kjellerup-afdelingen torvedag i Kjellerup
  • Bestyrelsen gør en kæmpeindsats for at hverve flere frivillige: annoncer, Silkeborg Radio, mange opslag i byens foreninger
  • Silkeborg-afdelingen starter op med intromøder for nye frivillige i forbindelse med de månedlige frivilligmøder
  • I juni er der sommerudflugt til Hjerl Hede for alle frivillige i foreningen incl. familie.
  • I sommeren 2018 kan Silkeborg-afdelingen fejre kunde nr. 10.000 med blomster og gavekort. Avisen kom forbi i den anledning.
  • I samme periode nåede vi op på ”følger” nr. 1.000 på facebook.
  • I august fejrede Kjellerup-afdelingen 1 års fødselsdag med spisning.
  • I september arrangerede Silkeborg-afdelingen i samarbejde med College 360 årets store festmiddag for alle frivillige, kunder og leverandører.
  • I september får Kjellerup-afdelingen besøg af TV MidtVest, som vil lave en temaudsendelse om madspild.
  • Efterår 2018 udarbejder bestyrelsen retningslinjer for udlevering af mad
  • Foreningen modtager puljemidler på 15.000 kr. til gavn for foreningens frivillige.
  • I oktober arrangerer Kjellerup-afdelingen udflugt for alle frivillige til ”kagespisning” på Borbjerg Mølle
  • Bestyrelsen udsender skrivelse vedr. persondataforordning
  • Forår 2019, bestyrelsen udsender orientering om foreningen og foreningens formål til 25 skoler i kommunen
  • Februar 2019, oplæg om madspild for kokkeelever på College 360
  • Forår 2019 besøg af elever fra flere skoler
  • Marts 2019, oplæg i kulturhuset.
  • Der er i perioden indgået samarbejde med 4 nye købmænd: Rema1000 i Kjellerup, Netto Borgergade Silkeborg, Rema1000 i Sydbyen Silkeborg, Spar-købmand i Kragelund
  • Foreningen har nu ca. 110 frivillige
  • Leje af bilen er fornyet med Bilernes Hus, og samarbejdet ser umiddelbart lovende ud for fremtiden

Bente Fuglsbjerg fortalte at der havde været en kontrovers i bestyrelsen, som havde fået Merete Fenger til at forlade bestyrelsen lige inden generalforsamlingen.

Jørn ville gerne vide, om Merete var blevet ekskluderet fra foreningen. Merete havde modtaget flere mails fra bestyrelsen med ordene ”hvis du vender tilbage”.

Jørgen Nørum henledte opmærksomheden på Meretes eget opslag i facebookgruppen, hvor hun havde skrevet ”…måske vender jeg tilbage som frivillig”.  Bente forklarede, at bestyrelsen gerne ville have en snak med Merete for at rede trådene ud.

Kirsten Klitte spurgte, om der ikke kunne udsendes referat fra bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen lovede at se på, hvordan referaterne kunne offentliggøres.

På forespørgsel om flere leverandører forklarede Annette, at Lidl nok var den sidste mulighed som ikke er helt lukket.

Ad 3.

Årsregnskabet blev delt rundt, og Bente Fuglsbjerg gennemgik det.

Overskuddet for 2018 er på ca 90.000 kr.

Bente nævnte, at vi jo ikke skal puge penge sammen, så derfor har bestyrelsen indsendt et forslag til generalforsamlingen, som vil blive behandlet under punkt 6.

Efter lidt opklarende spørgsmål blev regnskabet godkendt.

Ad 4.

Budgettet for 2019 blev delt rundt, hvorefter Bente gennemgik det.

Der er ikke de store overraskelser. Det ligner årsregnskabet fra 2018.

Budgettet blev godkendt.

Ad 5.

Anette gennemgik arbejdsplanen for den kommende periode.

Foreningen vil fortsætte i 2019 med udlevering 3 dage i Silkeborg og 2 dage i Kjellerup.

Til sommer vil der igen blive arrangeret en sommerudflugt for de frivillige.

Desuden er der middag for frivillige, kunder og leverandører i efteråret.

Bestyrelsen vil desuden afholde en intern workshop for at få tid til en mere uddybende snak om visioner mm.

Bestyrelsen vil også gerne arbejde lidt mere med miljøvenlighed, f.eks. ved sortering af affald og brug af mere miljøvenlige plastposer.

Arbejdsplanen blev godkendt.

Ad 6.

Der var indkommet et forslag fra bestyrelsen om enkelte præciseringer i vedtægterne, og en ændring, der tillader at bestyrelsen at støtte foreninger eller enkeltpersoner med engangsbidrag.

Vedtægtsændringerne blev vedtaget.

Ad 7.

På valg er bestyrelsesmedlemmerne Bente Fuglsbjerg, Sven Petersen og Merete Fenger.

Bente og Sven blev genvalgt, mens Merete ikke ønskede genvalg.

To nye suppleanter blev valgt: Kirsten Klitte og Khalid Hussain.

Ad 8.

Som kritiske revisorer blev valgt Allis Eriksen og Jytte Erfurt.

Ad 9.

Fremover vil man også i Silkeborg registrere antallet af indsamlede kasser med mad ligesom i Kjellerup. På forespørgsel tilbød Bente også at holde styr på det indsamlede antal kasser for Kjellerup.

Karen Dehn roste bestyrelsen og takkede for det store arbejde.