mar 14

Kunde nummer 10.000!

Siden Stop Madspild Silkeborg begyndte, har vi talt op, hvor mange der benytter sig af vores tilbud, når vi er ude – og det har mange gjort!

I dag kunne vi faktisk præsentere vores kunde nummer 10.000 i Silkeborg. Det blev Fatima, som er flygtning fra Syrien og har boet i Danmark i knapt tre år. Hun har benyttet Stop Madspild i omkring 10 måneder.

På billedet får Fatima overrakt en fin buket og et gavekort til en dagligvarebutik af Stop Madspild Silkeborgs formand, Anette Svarre, og Kirsten Gammelgaard, som er frivillig.